Cecilie er 17 år, elsker at danse, performe og så er hun ordblind og skuespiller
Sjov og ballade på efterskole
Hans er 16 år, elsker at dyrke gymnastik og så er han ordblind og løber
Hans styrketræner
Julie er 16 år, elsker design, hun er kreativ, ordblind og en designer
Design og kreativitet
Tobias er 17 år, elsker outdoor, er spejder, ordblind og mountainbike-kører
Mountainbiking på efterskole

IT hjælpemidler

IT hjælpemidlerne kan åbne en ny verden for dig og give dig overskud til aktiviteter, som du ellers ikke synes, du kan overkomme. Derfor bruger vi IT-hjælpemidler i undervisningen. Med kendskab til IT-hjælpemidlerne er du bedre rustet til din fremtid, både mht. uddannelse, arbejde og fritid.

For at blive bedre til at læse og skrive må du vide mere. Du kan øge din viden, dine færdigheder og dine kreative evner via både faste fag og valgfag.  Med IT-hjælpemidler bliver du uafhængig af altid at skulle have andre til at hjælpe med at læse og skrive.

Mens du er elev på Vrigsted Efterskole kan du låne mange af programmerne. På den måde kan du bruge din egen computer til såvel undervisning som lektielæsning. Vi lærer dig at scanne tekster og regneopgaver ind, så du kan få teksten læst op fra computeren. Du bliver fortrolig med at anvende læse- og staveprogrammer, som er specielt udviklet til ordblinde.

Skolen har trådløst netværk overalt, og du har mulighed for at bruge internettet og skolens intranet både i undervisningen og i fritiden.

Du kan også læse om vores kurser, specifikt rettet mod IT-hjælpemidler. Se enten vores kursus-side eller se PDF-filen her.

 

Det skal du have med

  • Du behøver ikke at kende til IT, når du begynder.
  • Du medbringer din egen bærbare computer med styresystemet Microsoft Windows og evt. andet tilbehør. Vi bruger også Mac og iPad.

    Hvis du skal til at investere i en ny computer, kunne et minimumskrav til computeren være 8 GB Ram, 500 GB harddisk, skærmopløsning 1366*768, lydkort, indbygget trådløst netværkskort, USB-porte, headset, evt. ekstern mus.

  • Vi hjælper dig. Hvor langt du når, afhænger af din egen indsats og stædighed.

Formålet med IT i undervisningen

  • at du får det bedst mulige udgangspunkt for at gennemføre den uddannelse, du drømmer om.
  • at øge dit selvværd og din selvstændighed, så du kan begå dig på lige fod med andre normalt læsende.
  • at du kan holde dig orienteret via aviser og internet og deltage i samfundsdebatten på lige fod
    med andre i samfundet.

Vi benytter følgende programmer

  • Scannerprogram SkanRead (tekstgenkendelse)
  • CD-ORD8 (tekstbehandler til ordblinde og sprogsvage med ordforslag, stavekontrol og digital/syntetisk oplæsning)
  • Microsoft Office pakken
  • Undervisningsprogrammer
OUTDOOR
OUTDOOR
PERFORMANCE
PERFORMANCE
SPORT
SPORT
DESIGN
DESIGN