Økonomi på Vrigsted Efterskole

Her finder du information om indmeldelsesgebyr, skolepenge, legater og muligheder for økonomisk støtte.

 

Indmeldelsesgebyr og startpakke

  • Indmeldelsesgebyr: 2.200 kr. (opkræves i november året før skolestart)
  • Startpakke: 2.000 kr. (opkræves senest 1. maj før skolestart – dækker udgifter til idrætstøj og opvisningstøj)

Bemærk: Indmeldelsesgebyr og startpakke tilbagebetales ikke ved framelding eller afbrudt ophold.

👉 Læs mere i vores Regler og Vilkår.

 

Skolepenge
  • Skolen fastsætter hvert år prisen for en skoleuge.
  • Staten yder støtte afhængigt af forældrenes indkomst (2 år før skolestart)
  • Støtten afregnes direkte med skolen.
  • Elevens egenbetaling = skolepenge – statsstøtte.
  • Et skoleår består af 42 uger.
  • Egenbetalingen opkræves i 11 rater, betalt forud.
  • Første rate forfalder 1. august.

Beregn din pris her:

 

Muligheder for økonomisk støtte via Efterskoleforeningen

Hvis husstandens årlige indkomst er under 275.000 kr. i 2024, er der flere muligheder for at søge legater via Efterskoleforeningen. Vær opmærksom på, at der kan fratrækkes 44.957 kr. pr. søskende under 18 år, som har folkeregisteradresse i husstanden – dette gælder både egne og samlevers børn.

For forældre med anden lavere indkomst, der hverken modtager støtte fra kommunen eller fra Efterskoleforeningens legater, har vi som efterskole en mulighed for at give et tilskud til opholdet til forældre, der har særlige økonomiske udfordringer. Læs nedenfor ‘Støtte fra Vrigsted Efterskole’.

Legater via Efterskoleforeningen kan søges mellem 14. januar til 7. april 2026.

Du kan søge alle nedenstående legater, men det er kun muligt at få bevilget ét af dem.

  • ATTA Fondens Legat – for elever med ordblindhed på ordblindeefterskole
  • Egmontfondens legat – ”En håndsrækning” 
  • Alm. Brand Foreningens Legat 
  • Alm. Brand Foreningens Legat – for eneforældre (udgifter til skolegang fx cykel, computer, regntøj…)

👉 Ansøgningsskemaer til de forskellige legater findes via Efterskoleforeningen.

Legat via Ordblindeforeningen – Thereses Ordblindelegat
  • Ansøgningsperiode: er åbent indtil den 9. april 2026.
  • Til ordblindes særlige udgifter (fx teknologi, undervisning, skoleophold).
  • Ansøger/forældre skal være økonomisk trængende.
  • Læs mere og ansøg om legatet
Støtte fra Vrigsted Efterskole

Vrigsted Efterskole har følgende muligheder for give ekstra støtte:

ATTA Fonden

I skoleåret 2026/2027 har Vrigsted Efterskole modtaget 150.000 kr. fra ATTA Fonden. Midlerne skal bruges til legater som tilskud til efterskoleophold for familier med en lav husstandsindkomst.

Tildelingen sker med forbehold for, at legatet kan bortfalde, hvis familien senere modtager støtte fra kommunen eller andre fonde. I så fald gives legatet videre til en anden familie.

Vi sætter navn på legatmodtagere i maj–juni før skolestart, men kan forinden give et mundtligt tilsagn, så I trygt kan melde jeres barn til efterskolen.

Ved modtagelse af legatet accepterer familien, at Vrigsted Efterskole giver ATTA Fonden en kort, anonymise-ret redegørelse for elevens udbytte af efterskoleåret.

Legaterne tildeles på baggrund af en individuel vurdering. Ansøg om legatet her.

 

Individuel støtte fra Vrigsted Efterskole

  • Søskenderabat. Hvis søskende går på efterskole samme skoleår, har man mulighed for et ekstra tilskud.
  • 2. års elev. Hvis en elev går på Vrigsted Efterskole i 2 skoleår, har man mulighed for et ekstra tilskud i det andet skoleår.
  • Individuel supplerende støtte. Det er muligt at søge individuelt supplerende støtte. Det er en pulje, som er tilegnet familier, hvis sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Måske sammenholdt med en betydelig indtægtsnedgang. Udfyld ansøgningen og kontakt os eventuelt for uddybende information.

I alle tilfælde beder vi jer skrive eller ringe os.

 

Tilskud til sydslesvigske elever

 

Afbrydelse af ophold
  • Ved afbrudt ophold betales et afbrydelsesgebyr på 8.000 kr.
    (Gældende fra skoleåret 2025/2026).