Linjefaget Rytme er for dig der elsker at danse, bevæge dig til musik eller lave rytmisk gymnastik. Her er bevægelse i fokus. Vi kombinerer mobilitetstræning med dans og bevægelsesøvelser med henblik på at forbedre motorikken og indlære sekvenser. Eleverne på linjefaget rytme er med i udviklingen af enkelte serier, som bruges i skolens store gymnastikopvisning. I arbejdet med disse serier udfordres eleverne til at bryde grænser og til at arbejde med egen udvikling.
På Rytmelinjen arbejder vi med forskellige dansegenrer, rytmisk forståelse, motoriske øvelser, skyggedans, gymnastikserier og meget, meget mere.
Målet er, at vi efter hver time går gladere derfra og måske endda med mere energi end da vi kom. På vores linjefag er der plads til alle – om du er nybegynder eller øvet, vil du finde udfordringer der passer lige dig.
Rytmelinjen kan vælges i halvåret januar til juni.