I Performance laver vi masser af dramaøvelser, teatersport, fysisk-ekspressive øvelser, koreografi, improvisationer, stand-up comedy og karakterarbejde. Vi lærer af de andre, vi tager ud af huset, vi går i teateret og ser koncerter. Vi gør meget ud af, at eleverne på efterskolen, får kulturelle oplevelser med masser af alt det som de og vi elsker. Nemlig performance orienterede forestillinger.
Linjefaget veksler mellem arbejde ”inde i huset” og ”ude af huset”, hvilket vil sige at vi tager ud og ser hvad andre laver, og lærer af andre. Vi laver også meget på efterskolen, som skal være med til at sikre et fodfæste for vores elever. Et sikkert sted for dem, så de kan udtrykke sig kreativt uden forhindringer.
Mellem udvikling og opfindelse, mellem træning og øvelse, mellem optræden, shows, happenings og forestilling.
I Performance oplever du forskellighed – alle har deres historier og oplevelser. Her på linjen lærer du virkelig at kende dine nærmeste. Du udfordrer dig selv og bryder grænser. Du kommer til at arbejde med kropsbevidsthed og gruppefølelse – det er udvikling af dig som person på både et socialt og et personligt niveau.
Vi siger ”ja” til hinanden, vi afsøger nyt og ukendt land, med gamle kendinge og nye oplevelser. Vi prøver og øver, vi mærker grænser, vi udfordrer grænser og vi bryder grænser. Performance-holdet er kernen i skolens fælles musical, hvilket altid er et kæmpe show med alt hvad den kan trække.