Oplevelser for livet på efterskole!
På Vrigsted Efterskole får du en hverdag fyldt med oplevelser, fællesskab og venskaber for livet.
Nem transport – også fra København
Selvom Vrigsted Efterskole ligger mellem Vejle og Horsens, er det let at komme til og fra – også for dig fra Sjælland.
Vi har efterskolebusser i de fleste weekender, som kører til og fra København, Odense, Aarhus, Aalborg, Haderslev og Aabenraa. Når bussen ikke kører, sørger vi for transport til nærmeste togstation. Det bliver ikke nemmere.
En lille efterskole med stort hjerte
Vi er en specialiseret efterskole for ordblinde elever i 8., 9. og 10. klasse. Hos os bliver du set, hørt og forstået. Du lærer i små hold, med tæt kontakt til dygtige og engagerede lærere – og du får al den hjælp, du har brug for.
På Vrigsted er du aldrig alene om at være ordblind. Her er vi sammen om det – og vi løfter hinanden i et stærkt fællesskab, hvor forskelligheder bliver til styrker.
Et skoleår fyldt med oplevelser og venskaber for livet
Hos os handler efterskole også om at have det sjovt og blive en del af noget større. Vi har spændende linjefag og valgfag, som giver dig mulighed for at udfolde dig kreativt, dyrke dine interesser og prøve nye ting.
Du bliver en del af et trygt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv – og hvor venskaber opstår på tværs af årgange og baggrunde.
Kom og oplev skolen – vi glæder os til at møde dig!
Vil du mærke stemningen og se, hvordan vi har det? Book en rundvisning, og oplev skolen sammen med dine forældre. I får en personlig rundvisning af vores elever og en samtale med enten forstander, viceforstander eller en lærer.
Vi tager os god tid til at svare på alle jeres spørgsmål – og vise, hvad Vrigsted kan tilbyde netop dig.
👉 Hvis du er interesseret i det kommende skoleår 25/26, så ring meget gerne til os for et individuelt besøg.
Klar til at søge?
Vi optager løbende nye elever. Du ansøger direkte via vores hjemmeside – husk at uploade din ordblindetest og en udtalelse fra din nuværende skole.
Vi anbefaler, at du besøger os, før du sender din ansøgning – men vi tager også gerne imod dig bagefter.
👉 Læs mere om ansøgning og book besøg